et godt arbejdsmiljø i vaskeriet

Gode råd til at minimere løft og sikre god arbejdshøjde

Hurtigtcentrifugerende vaskemaskiner giver færre løft

Når der skal vælges nye vaskemaskiner til vaskeriet, er det væsentligt at have med i overvejelserne, at antallet af løft kan reduceres med 50% ved at vælge hurtigtcentrifugerende vaskemaskiner fremfor lavtcentrifugerende. Med en hurtigtcentrifugerende vaskemaskine spares en arbejdsgang, da tøjet ikke skal flyttes fra vaskemaskinen over i centrifugen, men kan kommes direkte i tørretumbleren. For en vaskerimedarbejder vil det på en uge betyde en reduktion på løft af flere hundrede kilo.

 

God arbejdshøjde har stor betydning

Ved montering af nye maskiner er det væsentligt at huske på, at få dem placeret sådan, at arbejdshøjden bliver så god som mulig. Tag jer derfor god tid til, sammen med en konsulent, at overveje de forskellige muligheder der er for etablering af sokler under maskinerne, der får dem op i en god indfyldnings- og arbejdshøjde.

En supplerende måde at sikre en god arbejdshøjde på, er ved at anskaffe hæve- sænkevogne. Med hæve- sænkevogne vil personalet undgå de balastende bøj i ryggen, det giver at løfte tøjet op fra bunden af vaskevognene. Bunden i vognen bevæger sig langsomt op i takt med at vognen tømmes for tøj, så selv det sidste tøj  ligger i en god arbejdshøjde.

 

 

 

 

Blomster Lydia
Service vaskemaskiner front