fleksible maskiner med stor kapacitet

Skræddersyet løsning til vask af specielle tekstiler

Selvom man har brug for stor kapacitet på vaskeriet, behøver man ikke at give afkald på fleksibiliteten. Et rigtigt godt eksempel på det findes i Ålborg, hvor kommunen i november 2001 etablerede et centralvaskeri med stor kapacitet på Beredskabskolen ved Ålborg Beredskabscenter. Vaskeriet råder over tre store vaskemaskiner hver med en kapacitet på 22 kg samt to gasdrevne tørretumblere, der matcher vaskemaskinernes kapacitet.

På vaskeriet vaskes alle de mopper, der anvendes af kommunens rengøringspersonale på skoler og institutioner. Det bliver til mellem 800 og 1.600 mopper pr. dag.

Centralvaskerier er takket være de avancerede Nortec vaskemaskiner meget fleksible, idet maskinerne nemt og hurtigt kan omstilles til at løse de mange forskelligartede vaskeopgaver, de bliver stillet overfor. På Beredskabsskolen vaskes også Brandvæsenets branddragter og skærebukser, der kræver en helt speciel behandling.

Nortec har forprogrammeret maskinerne, så de kan klare de mange forskellige opgaver med bl.a. automatisk dosering af de forskellige sæber og rensemidler, som de forskellige materialer kræver for at blive rene.

 Brandvæsenets branddragter er ofte smurt ind i en blanding af olie, træspåner eller gipsstøv, sved og røg og derfor stilles der helt særlige krav til vask og tørring.

Overskudsvarmen fra tørretumblerne bruges i vinterhalvåret til at tørre alle brandslangerne, hvilket giver en god sidebesparelse i regnskabet.

nortec_bygning.jpg

Nortec har i dag sit hovedsæde i Vejle og afdeling i Hvidovre.