en kultur af værdiskabende ildsjæle

Kultur og værdier

Vi er ambitiøse i vores vision for fremtiden

Vi har et mål om altid at levere det ypperste, og vi brænder for det vi laver - det ligger grundfæstet i vores kultur. Med en vision om at være vaskeribranchens markedsleder - og dermed kundens første valg, når det drejer sig om levering af vaskerimaskiner, betalingssystemer og serviceydelser, er vi en virksomhed i fortsat og konstant vækst. Vi skal være konkurrencedygtige på prisen - set i forhold til at levere miljørigtige og brugervenlige løsninger - i et attraktivt design og en kvalitet, der sikrer vores kunder gode investeringer.

Missionen er klar

Nortec vil udvikle den enkelte og sørger for at skabe en attraktiv arbejdsplads for engagerede og ansvarlige medarbejdere. De er hos os i mange år, fordi de også finder glæden i at skabe optimale løsninger i langvarige relationer med vores kunder. Summen af vores løfte om værdi til kunderne, har vi samlet i en klar mission om hvad vi skal levere: Ren kvalitet i anvendelse.

En privat, danskejet virksomhed

Nortec er et privat, dansk ejet selskab med en flad organisation, hvor der er kort fra top til bund. Vi er ligetil i form med en administrerende direktør og ejer, der selv er en entreprenant "elektriker". Der skrues, udtænkes og udvikles nye innovative løsninger sammen med kunderne, der ofte er kilde til idéer og udviklingsprojekter ud fra udviklingen i deres behov og ønsker.

Innovation og glæden ved den gode løsning

Virksomheden er drevet af "glæden ved at levere den gode løsning". Kvalitet og design er afgørende nøgleparametre i alt - og vi har fokus på, at gøre tingene rigtigt - vi går ikke igen før det spiller! 45 ansvarlige og kompetente medarbejdere i et godt miljø, er med til at sikre den rette innovation og udviklingskompetence. Det har ført os frem til, at Primus - verdens 3'de største producent af vaskeriprodukter - nu tilpasser deres produkter til Nortec design og teknologi.

 

vaskeri_04.jpg

Låge vaskemaskine m. vand